Håndtering af mangler og reklamationSåfremt lejer ved overtagelse af lejemålet konstaterer mangler eller skader ved ferieboligen, er lejer forpligtet til straks at reklamere, idet lejemålet i modsat fald betragtes som overdraget til lejer uden mangler, og idet lejer i så fald mister retten til at gøre manglen gældende. Reklamationer vedr. rengøring skal indgives på ankomstdagen. Reklamationer vedr. skader eller mangler ved ferieboligen skal indgives hurtigst muligt og senest 48 timer fra lejeperiodens start eller umiddelbart efter konstatering af en mangel eller skade. Reklamationer skal rettes til både kontaktperson og Provacances på info@provacances.dk eller tlf. +45 96 70 60 00. Undlader man at rette henvendelse under lejeperioden til Provacances medfører dette tab af retten til senere at kræve erstatning. Lejer er i tilfælde af reklamation forpligtet til at give Provacances en rimelig tidsfrist til at udbedre eventuelle fejl, skader eller mangler. Vælger lejer at frarejse ferieboligen før lejeperiodens udløb, uden forudgående aftale med Provacances, sker det for lejers egen regning og risiko. Lejer risikerer således ikke at kunne ophæve lejemålet ved væsentlige mangler eller at have krav på erstatning, idet lejer i så tilfælde selv har umuliggjort en afhjælpning eller udbedring af eventuelle skader/mangler eller en evt. overflytning til en anden feriebolig. Såfremt den fremsatte reklamation efter lejers opfattelse ikke er blevet tilfredsstillende løst under lejeperioden, skal den for efterfølgende behandling indgives skriftligt til Provacances senest 14 dage efter lejeperiodens udløb. Skriftlige reklamationer skal stiles til info@provacances.dk. I tilfælde af tvister vil værneting være i Kolding, Danmark. |