St-Saturnin-lès-Apt

St-Saturnin-lès-Apt er en spændende middelalderlandsby beliggende på en lille klippetop i Lubéron bjergmassivet. Et ferieophold i St-Saturnin-lès-Apt giver særdeles gode muligheder for afslapning i de meget naturskønne omgivelser og/eller en spændende aktivitetsferie med sport og interessante udflugter. St-Saturnin-lès-Apt og omegn byder på en lang række sportsaktiviteter, herunder bl.a. vandreture, cykling, klatring, paraglidning, ridning og golf. St-Saturnin-lès-Apt ligger 30 km sydøst for det legendariske Mont Ventoux og kun godt 60 km fra den yderst interessante paveby Avignon.

St-Saturnin-lès-Apt er beliggende på den gamle romerske via Domitia, som blev anlagt i år 120 f.kr. for at forbinde Italien med Spanien. 

Dette var med til at tilføre byen stor kulturel og historisk rigdom. Øverst i byen dominerer resterne af et middelalderslot samt en gammel vindmølle fra det 17. århundrede. St-Saturnin-lès-Apt er en typisk provencalsk middelalderlandsby med smalle, snoede gader, overdækkede passager, smukke porte samt rester fra de gamle fæstningsværker. I byen finder man desuden det gamle slotskapel med tilhørende klokketårn fra det 11. århundrede, et tempelridderhus fra det 15. århundrede samt adskillige gamle vaskesteder og fontæner.

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

Slotskapellet med tilhørende klokketårn fra 1056.

Prieuré St Pierre d’Agnane fra det 13. århundrede.

Chapelle des Pénitents: Ruiner fra det 17. århundrede.

Chapelle St Roch, bygget efter pesten i 1720.

Chapelle Ste Madeleine, beliggende nord for Croagnes.

Chapelle St Maurin: Gammelt tempelridderhus.

Chapelle Ste Radegonde (Péréal).

Chapelle de l’Hôpital (alderdomshjem) .

Byens gamle fæstninger.

Vindmølle fra det 17. århundrede.

Château de Bourgane.

Vaskesteder og fontæner.

De gamle byporte, indskrevet som bevaringsværdige monumenter.

Aktiviteter i St-Saturnin-lès-Apt

Adskillige spisesteder.

Der er gode muligheder for udendørsaktiviteter i Vaucluse området, se f.eks. flg. hjemmesider: http://www.provenceguide.com/gbcdt/index.asp; http://www.hautvaucluse.com/pdf/guidea.pdf (Guide over aktiviteter og seværdigheder i området Haut Vaucluse).

Cykling: Udfordringer for enhver, både elitemotionister og familier med børn. Der er flere skønne ture til andre byer i området, et væld af mindre krævende bjergruter samt den hårde Mont Ventoux. Der udlejes cykler i byen.

Golf - Der ligger et væld af golfbaner i området, 4 i departementet Vaucluse og adskillige i det nærliggende sydligere departement Bouhes du Rhône. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/.

Se alle vores ferieboliger
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier