Roussillon

Roussillon er en charmerende bjerglandsby beliggende i et meget naturskønt område midt imellem de to store bjergmassiver Plateau de Vaucluse i nord og Montagne de Lubéron i syd. Roussillon går for at være en af de smukkeste landsbyer i Frankrig og modtager hvert år en lind strøm af feriegæster.

Roussillon er dekorativt anbragt på røde klipper omgivet af fyrreskove. Jorden ved Roussillon er rig på okker, som har været brudt i omkringliggende miner og været anvendt til maling, kosmetik og utallige andre formål lige siden romertiden. Hele området er domineret af røde, gule og brune klipper. Byen er yderst interessant med sine mange okkerfarvede huse, smalle gader og skyggefulde pladser. De okkerfarvede huse i Roussillon giver hele byen et rødligt skær.

De gamle okkerminer befinder sig øst for byen. I Val des Fées (Feernes Dal) mod syd er de mest betagende klipper; de midterste går under navnet Falaises de Sang (Blodklipperne). Øverst oppe i byen ved kirken, Castrum, er der en betagende panoramaudsigt udover det omgivende landskab.

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

De okkerfarvede klipper

De gamle okkerminer beliggende øst for byen

Eglise St. Michel

Tour de l’Horloge

De okkerfarvede husfacader i 17 forskellige nuancer.

Aktiviteter i Roussillon

Adskillige spisesteder.

Der er gode muligheder for udendørsaktiviteter i Vaucluse området, se f.eks. flg. hjemmesider: http://www.provenceguide.com/gbcdt/index.asp; http://www.hautvaucluse.com/pdf/guidea.pdf (Guide over aktiviteter og seværdigheder i området Haut Vaucluse).

Cykling: Udfordringer for enhver, både elitemotionister og familier med børn. Der er flere skønne ture til andre byer i området, et væld af mindre krævende bjergruter samt den hårde Mont Ventoux. Der udlejes cykler i byen.

Golf - Der ligger et væld af golfbaner i området, 4 i departementet Vaucluse og adskillige i det nærliggende sydligere departement Bouhes du Rhône. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/.

Se alle vores ferieboliger
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier