Maubec

Maubec er en charmerende middelalderlandsby beliggende for foden af den imponerende bjergkæde Lubéron, 9.5 km øst for Cavaillon. Maubec er en lille, rolig by, som er beliggende i de mest pragtfulde omgivelser. Et ferieophold i Maubec giver gode muligheder for spændende udflugter i Parc Naturel Régional du Lubéron, som dækker 120.000 ha kalkstensbjergkæde. Det er et uspoleret område, som er perfekt til vandreture, og der findes et utal af stier og vandreruter i området. Området er ligeledes aldeles attraktivt for cykelentusiaster. Maubec er desuden et vigtigt vinområde, der producerer AOC Côtes du Lubéron.

Inden man ankommer til Maubec, hvis man kommer fra Robion i vest, vil man på afstand beundre det gamle Maubec beliggende midt imellem vinmarkerne.

Den gamle bydel er typisk provencalsk og byder på gamle velrestaurerede stenhuse, smalle, snoede gader, gamle patinerede døre samt en barokkirke med tilhørende klokketårn fra det 18. århundrede.

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

Den gamle bydel

Barokkirke fra det 18. århundrede

La Tour de l’Horloge du Beffroi: Klokketårn fra det 18. århundrede.

Aktiviteter i Maubec

Marked hver søndag (Dimanche) morgen fra april til december.

Der er gode muligheder for udendørsaktiviteter i Vaucluse området, se f.eks. flg. hjemmesider: http://www.provenceguide.com/gbcdt/index.asp; http://www.hautvaucluse.com/pdf/guidea.pdf (Guide over aktiviteter og seværdigheder i området Haut Vaucluse).

Cykling: Udfordringer for enhver, både elitemotionister og familier med børn. Der er flere skønne ture til andre byer i området, et væld af mindre krævende bjergruter samt den hårde Mont Ventoux.

Golf - Der ligger et væld af golfbaner i området, 4 i departementet Vaucluse og adskillige i det nærliggende sydligere departement Bouhes du Rhône. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/.

Se alle vores ferieboliger
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier