Sanary-sur-Mer

Sanary-sur-Mer er en hyggelig lille fiskerby, som ligger i departementet Var, ca.10 km fra Toulon. Sanary ligger godt beskyttet mod mistralen af lave skovklædte bjerge. Det er en udpræget ferieby, som hvert år tiltrækker et hav af turister. Byens hyggelige og rolige atmosfære har bl.a. tiltrukket en del pensionister, som har valgt at slå sig ned permanent.

Adskillige gamle fiskekuttere giver atmosfære til havneområdet, hvor man finder et væld af restauranter og caféer.

I det klare blå hav ved Sanary eksperimenterede den meget dykkerinteresserede Jacques Cousteau med et nyt dykkerapparat, som stod færdigudviklet i 1943. Det nye med dette apparat var, at man nu kunne svømme frit i vandet uden luft fra overfladen. Dykning og fiskeri er stadig meget populære aktiviteter på dette sted.

Sanary har i årenes løb tiltrukket en hel del kunstnere og forfattere. Bl.a. har den engelske forfatter Aldous Huxley boet her. Senere sluttede Bertolt Brecht og landsmanden Thomas Mann sig til, da de flygtede fra Hitlers Nazi Tyskland.

Byen organiserer hvert år karneval, aften markeder om sommeren og andre specielle arrangementer såsom bouillabaisse dage, sardin dage og meget andet.

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

Jardin exotique – med en stor samling af tropiske planter

Tårn fra starten af 1300-tallet, hvor man kan se den kanon, som sendte en anglo-sardinsk flåde på flugt i 1707. Tårnet er nu en del af et hotel.

Den kønne lokale kirke fra 1800-tallet.

Aktiviteter i Sanary-sur-Mer

Adskillige restauranter og barer

Alle former for vandsport, herunder dykkerskole

Tennis

Squash

Fitness

Golf: Der ligger et væld af golfbaner i departementet Var. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/

Klatring: Klatrere fra hele Europa kommer til dette sted for at bestige les calenques ved Cassis. Man kan enten starte fra nemt tilgængelige steder, hvor man er gået eller kørt ud, eller direkte fra vandet. Flere steder rejser klipperne sig lodret fra havet og op til 240 meters højde. Klatrere, som starter ved havet sejles derud af små både fra Cassis havn eller de bliver sat af fra navetterne – turistbådene.

Se alle vores ferieboliger
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier