La Seyne-sur-Mer

La Seyne-sur-Mer er en lille provencalsk bade- og ferieby, som ligger vest for Toulon i departementet Var. La Seyne sur Mer er pga. sin fantastiske beliggenhed for foden af Cap Sicié et fantastisk udgangspunkt for udflugter langs kysten eller i det frodige bagland.

La Seyne-sur-Mer er tidligere fiskeri højborg. Tiderne er imidlertid skiftet og La Seyne er i dag først og fremmest badeby. Fiskerne er dog stadig at finde hver morgen på havnen, hvor de sælger deres friskfangede fisk, hvilket bestemt er en oplevelse værd.

Den gamle bydel er utrolig charmerende med sine gamle pastelfarvede huse, små, snoede gader og skyggefulde pladser. Et af de smukkeste steder i La Seyne er den højtliggende kystvej La corniche Tamaris med fantastiske udsigtspunkter. Her ligger et væld af smukke, gamle villaer, som vidner om La Seynes tidligere storhedstid. La Seyne tiltrak i slutningen af det forrige århundrede et utal af kunstnere heriblandt Renoir og Georges Sand, hvis boliger stadig ligger her. Her finder man ligeledes en del boliger i orientalsk stil med minareter og tagterrasser.

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

Den gamle bydel

Eglise Notre-Dame du Bon Voyage

Le Fort napoléon

Le Fort de Balaguir: Historisk momument fra 1636.

Musée Naval: Omhandlende middelhavets marine historie.

Le Fort de l’Aiguillette

La Corniche Bonaparte

Villa Pacha Tamaris

Aktiviteter i La Seyne-sur-Mer

Gå- og vandreture i området – langs kysten og i baglandet

Fine badestrande

Vandsport

Klatring: Klatrere fra hele Europa kommer til dette sted for at bestige les calenques ved Cassis. Man kan enten starte fra nemt tilgængelige steder, hvor man er gået eller kørt ud, eller direkte fra vandet. Flere steder rejser klipperne sig lodret fra havet og op til 240 meters højde. Klatrere, som starter ved havet sejles derud af små både fra Cassis havn eller de bliver sat af fra navetterne - turistbådene.

Golf: Der ligger et væld af golfbaner i departementet Var. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/

Se alle vores ferieboliger
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier