Villeneuve-Loubet

Villeneuve-Loubet er en lille ferieby, der ligger langs kysten mellem Nice og Antibes. Et ophold her giver mange muligheder for at udforske Côte d’Azur, herunder berømte destinationer som Nice, Cannes, Antibes og Monte Carlo. Derudover kan man også opleve det spændende bagland med charmerende middelalderbyer som Vence, Saint-Paul-de-Vence, Mougins, Biot og Grasse. Den internationale lufthavn i Nice ligger kun 15 minutters kørsel væk.

Byen er uadskilleligt forbundet med Marina Baie-des-Anges, et stort og arkitektonisk meget spændende og atypisk kompleks med i alt 1600 lejligheder. Komplekset, der består af fire bygninger, ligger omkring en marina direkte ved Middelhavet. På stedet findes der både restauranter og indkøbsmuligheder.

Den middelalderlige landsby Villeneuve-Loubet ligger lidt tilbagetrukket fra kysten midt imellem Nice og Antibes. Villeneuve-Loubet er en charmerende lille by med snoede gader, idylliske pladser og små hyggelige restauranter. Villeneuve-Loubet domineres af et middelalderslot, der i sin tid tilhørte familien Villeneuve.

Villeneuve-Loubet er især kendt for at være mesterkokken Auguste Escoffier’s (1847-1936) fødeby. Auguste Escoffier har bl.a. været køkkenchef på Grand Hôtel i Monte Carlo samt på Savoy i London, og det var ham, som opfandt Bombe Néro og Pêche Melba.

Han har fået sit eget museum i Villeneuve-Loubet, hvor der bl.a. er udstillet 5000 menukort med menuer fra store, kendte middage, talrige fotos, bl.a. fra den lejlighed, hvor Escoffier blev ridder af Dannebrog, ting i marcipan og glasur samt adskillige andre ting, der har en tilknytning til kogekunsten.

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

Le Château de Villeneuve, fredet monument (Guidede besøg – arrangeret af turistkontoret – onsdage og fredage fra marts til oktober).

Den gamle by

Eglise St. Marc

Le Pont sur Loup

La fresque murale de Robert Roque

Musée de l’Art culinaire Escoffier

Marina Baie des Anges

Arkæologiske minder (mur fra et stort tempel fra det 7. århundrede før Kristus)

Le Parc du Loup: (167 forskellige middelhavsplanter)

Le Parc de Vaugrenier (hvori der ligger en lille ferskvandssø – til stor glæde for adskillige fugle)

Aktiviteter i Villenueve-Loubet

Provencalsk marked onsdag (Mercredi) og lørdag (Samedi) morgen

Marskandisermarked, Brocante, hver søndag

Tennisklub med 55 baner

Fitness

Forlystelsespark

Marineland i Antibes: Kystens mest spændende forlystelsespark med opvisninger af springende og dansende delfiner samt spækhuggere. Det er Europas største marineshow: http://www.marineland.fr/

Alle aktiviteter indenfor vandsport (surfing, motorbåde, dykning, fiskeri…)

Udlejning af surfbræt, katamaran både, kajak, vandscooter, jet ski, kano, banan både..)

Gåruter: Markerede ruter som forbinder den gamle by med vandet

Udlejning af tohjulede køretøjer samt mountainbikes

Parakite

Golf - Der ligger et væld af golfbaner i departementet Alpes Maritimes. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/.

Skisportssteder indenfor en rimelig afstand: http://www.skifrance.fr/default-a.htm. Nærmeste skisportssted, Andon, ligger kun 45 km nord for Montauroux. Her finder man 3 km pister, bestående af 22 pister og 8 lifte.

Se alle vores ferieboliger:
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier