Théoule-sur-Mer

Théoule-sur-Mer ligger i departementet Alpes Maritimes vest for Cannes. Théoule-sur-Mer er en yndig lille badeby, som bestemt er et ferieophold værd. Den smukke beliggenhed ved de røde Estérel bjerge har tiltrukket et hav af turister, og nybyggeri skyder op overalt. Theóule-sur-Mer byder på storslåede udsigter over havet, kysten samt bjergene.

Théoule-sur-Mer har flere attraktioner at byde på. Det gælder f.eks. en tidligere sæbefabrik, som er forvandlet til et slot og et helt kvarter med kugleformede luksusvillaer, tegnet af den ungarske arkitekt Antti Lovag. Disse villaer består af et system af indbyrdes forbundne kugler med cylindriske korridorer, ovale døråbninger, døre af fiberglas og runde vinduer. Villaerne, som ligger på høje, røde klippeskrænter, falder på forunderlig vis helt sammen med naturen.

På trods af de mange turister om sommeren kan man i dette område stadig finde fredfyldte pletter med megen atmosfære. Det er f.eks. tilfældet med Plage d’Arène Grosse, et meget yndigt sted. Herfra kan man følge en sti langs kysten, sentier littoral, hvorfra man udover den flotte udsigt ligeledes kan betragte de mange pragtvillaer, der ligger ned til stien.

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

Natur samt et væld af små hyggelige strande

Esterel bjergene

Havnen

Den gamle sæbefabrik

Antti Lovag’s kugle luksusvillaer

Aktiviteter i Théoule-sur-Mer

Vandreture i det smukke bagland

Vandsport: vandski, dykning, surfing

Golf - Der ligger et væld af golfbaner i departementet Alpes Maritimes. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/

Skisportssteder indenfor en rimelig afstand: www.skifrance.fr/default-a.htm. Nærmeste skisportssted, Andon, ligger kun 61 km nordvest for Théoule-sur-Mer. Her finder man 3 km pister, bestående af 22 pister og 8 lifte.

Se alle vores ferieboliger:
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier