Nice - Dronningen af ​​Rivieraen

Nice er hovedbyen i departementet Alpes Maritimes, Frankrigs femtestørste by og den vigtigste by ved Rivieraen. Nice et især kendt for sin smukke beliggenhed ved Baie des Anges omgivet af bjergskråninger.

Nice har i århundreder været et yndet feriested, og byen har tiltrukket konger og fyrster fra hele verden, hvilket de mange luksushoteller i Nice vidner om. I starten af 1800-tallet blomstrede en engelsk koloni op, engelske aristokrater strømmede til kysten og koloniserede i realiteten det meste af kyststrækningen. Det var også englænderne, som anlagde den storstilede promenade, Camin des Angès, heraf det senere navn Promenade des Anglais. Også Dronning Victoria ferierede i Nice. I slutningen af 1800-tallet overvintrede hun hvert år i paladshotellet Regina i Cimiez-kvarteret. Her modtog hun et utal af europæiske fyrster og andre kronede statsoverhoveder.

Nice har kun været en del af Frankrig siden 1860. Før den tid var byen en del af Italien, hvilket den stadig bærer tydeligt præg af. Byens største attraktion er den gamle bydel Vielle Ville eller Vieux Nice, som den også kaldes. Her finder man en labyrint af snævre, snoede gader, tætpakkede røde tegltage, små hyggelige pladser, et væld af butikker samt et stort udvalg af gode og mindre gode restauranter. 

Cours Salaya er den gamle bydels hjerte. Her er der hver morgen et omfattende blomster- og grønsagsmarked og en gang i måneden er her et stort marskandisermarked. Matisse boede for enden af markedspladsen i et stort gult hus. Her sad han oppe på tredje sal og kiggede ud af vinduet, mens han lavede sine små vidunderlige billeder. Den italienske påvirkning er stærk her.

Nice ligger for foden af bjerget Rocher du Château, hvor byen oprindeligt lå. Herfra er der vid udsigt ud over Baie des Anges og Vielle Ville på den ene side og havnen på den anden. På toppen er der en stor park med lejeplads, romerske ruiner samt et vandfald.

Inspiration til din ferie:

Seværdigheder:

Vieux Nice: den gamle bydel

Cours Salaya: Blomstertorvet i den gamle bydel

Palais Lascaris: et fornemt herskabshus fra det 17. århundrede beliggende i Rue Droit i den gamle bydel.

Promenade des Anglais: Herunder det berømte Hôtel Negresco med sine livréklædte dørvogtere, den store rotonde inde i den paladsagtige bygning, de store prismekroner og luksussuiter, som alle er forskellige indrettet med kostbarheder og antikviteter. Hotellet er blevet fredet og udnævnt til nationalt monument.

Rocher du Château.

Musée d’Art Moderne et d’Art Contemporain: Museum for moderne kunst – her kan bl.a. ses en stor samling avantgarde-kunst.

Place Masséna: Byens navle med de store rosafarvede bygninger og det grandiose vandfald.

Palais Masséna: Italiensk præget villa, bygget i år 1900, som i dag er indrettet til museum, som omfatter en malerisamling, en samling af smykker og fajancer.

Musée des Beaux-Arts: Omfattende impressionistisk og postimpressionistisk samling.

Cathédrale Orthodoxe Russe: Russisk katedral opført af zar Nikolaj 2. i 1912: http://www.egliseorthodoxerusse-nice.com/

Musée National Message Biblique Marc Chagall: Huser en omfattende samling af Marc Chagalls arbejder: http://www.musee-chagall.fr/

Les Arènes Romaines: Et romersk teater fra det 3. århundrede og resterne af romerske bade. Her afholdes der hvert år i juli måned en storstilet jazzfestival, der tiltrækker mere end 50.000 tilskuere.

Musée Matisse: Kort før sin død i 1954 testamenterede Matisse sine værker til byen: http://www.musee-matisse-nice.org/
Franciskanerkloster og klosterhave anlagt i italisk stil.

Notre-Dame-de-l’Assomption og Musée Franciscain.

Karneval: Det stort anlagte karneval afholdes i februar måned.

Aktiviteter i Nice

Teater opera.

Diskoteker.

Vandsport.

Skøjtehal.

Hang gliding.

Skisportssteder indenfor en rimelig afstand: http://www.skifrance.fr/default-a.htm.

Golf - Der ligger et væld af golfbaner i departementet Alpes Maritimes. Den franske golfunion har en hjemmeside, hvor de fleste baner præsenteres. Hjemmesiden er desværre på fransk. Gå ind under Guide de golfs og søg her under regionen Provence Alpes Côte d’Azur: http://www.ffgolf.org/.

Se alle vores ferieboliger:
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier