Den hyggelige badeby Sainte-Maxime 

Sainte-Maxime er en lille badeby beliggende i den smukke Saint-Tropez-bugt, en god times kørsel sydvest for Nice. Sainte-Maxime er en meget levende by med et stort rykind om sommeren. Hele året igennem afholdes forskellige arrangementer som filmfestival, teater ved havet, vandski-mesterskab mm.

Sainte-Maxime har en lang, flot promenade, lækre sandstrande og fine vandsportsmuligheder. Ved siden af promenaden ligger der en stor skyggefuld plads, som bliver flittigt brugt til pétanque af både mænd og kvinder. Sæt jer ned på en bænk, nyd spillet og den særlige sydfranske atmosfære.

Sainte-Maxime byder på en flot gammel bydel med smalle gader og huse opført i provencalsk byggestil. Her er masser af butikker, adskillige gode restauranter, spisesteder og isbarer. Der er flere små hyggelige pladser, hvor der er marked i løbet af ugen. Om aftenen i sommerperioden er der et omfattende liv i den gamle bydel.

Den uberørte natur og de skønne omgivelser omkring Sainte-Maxime indbyder til ture i bil, på cykel eller til fods. Området byder bl.a. på flere små og store vinslotte, smukke badebyer og gamle middelalderbyer. Fra havnen i Sainte-Maxime er der daglige afgange med båd til Saint-Tropez, der ligger på den modsatte side af Saint-Tropez-bugten. Turen tager kun et kvarters tid.

Se alle vores ferieboliger
Indlæser...
Der er ingen ledige huse, der matcher dine søgekriterier

Andre byer i nærheden:

St-Tropez

Saint-Tropez er den mest fashionable by på Den Franske Middelhavskyst. Med sin smukke marina og den...

Læs mere om St-Tropez

St-Raphaël

Saint-Raphaël er en populær feriedestination beliggende på den franske middelhavskyst midt imellem...

Læs mere om St-Raphaël

Les Issambres

Det lille feriested Les Issambres ligger i Saint-Tropez-bugten på den smukke kyststrækning mellem S...

Læs mere om Les Issambres